Denne faktor fortæller om de eventuelle planeter ligger i den "beboelige" zone. Grunden til at planeterne skal ligge I den beboelige zone er fordi vandet på planeten skal forblive i flydende form, for at der kan opstå liv som vi kender det i dag. Livet som vi kender det i dag er afhængigt af vand. Det er i vand at vi oplever at biologisk liv opstår. Men vand har den ulempe, at det kun forbliver flydende under en vis del af vores temperatur- og trykskala. Dette er så afhængigt af planetens masse og omløbsbane. Er planetens masse for lille vil dens gravitation ikke give atmosfæren en ordentlig densitet. Det vil sige at meget af atmosfæren vil forsvinde ud i rummet, og resten vil sikkert også blive "kastet" ud i rummet hvis planeten har et sammenstød med en større asteroide. Er planetens masse for stor vil densiteten af atmosfæren blive for stor, og dermed vil trykket også stige. Hvis trykket er tilstrækkeligt stort vil vand godt kunne eksistere, MEN under ekstremt høje temperature. Dette betyder dog ikke at der ikke kan være liv et sådan sted, da man kender til organismer som lever i meget varme kilder, problemet er at vi ikke ved omorganismen stammer fra steder med høje temperature, eller om det er et miljø som organismen har tilpasset sig. Frank Drake mente at selve faktoren ne havde en værdi mellem 1 og 5. Det vil sige at vi skulle have op til 5 "jorde" i vores solsystem. Umiddelbart virker dette helt usandsynligt, men det har ikke været noget helt forkert gæt. Hvis vi kigger på Mars og Jupiters måne Europa, har vi udover jorden 2 andre gode muligheder for planeter, hvorpå der kan udvikles liv. Mange forskere er nemlig af den overbevisning at både Mars og Europa er steder for tidlig biologi. For at vi skal kunne bruge denne faktor i Drake Ligningen er vi først nødt til at vurdere hvor mange planeter der findes i det enkelte system (fp), for derefter at finde den procentsats af planeter som findes i den beboelige zone. Fx hvis vi siger at der er 10 planeter i hver system, men kun 2 af dem ligger i den beboelige zone, skal faktoren ne have værdien 20% i ligningen. |
N |