|
Ideen bag Drakes ligning er, at man gerne vil have en metode til at beregne antallet af planeter med kommunikerende intelligent liv i rummet. Den blev fremsat i 1961 af radioastronauten Frank Drake. Ligningen: |
|
N er antallet af mulige civilisationer i rummet som kan tænkes at foretage radiokommunikation til andre mulige civilisationer N* er stjerner i mælkevejen fs er brøkdelen af stjernerne som ligner vores sol fp er brøkdelen af de stjerner, som ligner vores sol, som har planeter ne er brøkdelen af planeterne som er beboelig fi er brøkdelen af de beboelige planeter, hvor der opstår liv fc er brøkdelen af det opståne liv som er intelligent fl er brøkdelen af den tid af planetens levetid, hvor det intelligente liv kommunikerer Dette er den originale og derfor er det denne vi vil behandle her. Der optræder ofte en anden vartion: N = R* * fp * ne * fl * fi * fc * L N er antallet af mulige civilisationer i rummet som kan tænkes at foretage radiokommunikation til andre mulige civilisationer R* er stjernedannelser om året, altså hvor mange nye stjerner som fødes fp er heraf uddrages nu den del, den fraktion, hvor nye stjernedannelser fører til dannelse af planeter, altså planetfraktalen ne er heraf uddrages nu det antal af planeter hvor livet kan opstå, engelsk evolve, altså evolveringsnummeret fl er heraf uddrages nu den del, den fraktion, hvor livet så faktisk opstår, livsfraktionen fi er heraf uddrages igen den del, den fraktion, hvor livet så udvikler sig til intelligent liv, intelligensfraktionen fc er heraf uddrages den del, den fraktion, hvor det intelligente liv udvikler ideen om interstellar kommunikation engelsk communication, kommunikationsfraktionen L er den sidste faktor angår den forventede levetid for en kultur, som har udviklet mulighed for interstellar kommunikation, livstidsforventningen |
|
N |
|
N |