| Hjem | Liv på Europa | Liv på Mars | Kontakt | Rumrejser | Kolonisation |
Kontakt med fremmede civilisationer
Pioneer 10
Projekt Phoenix
SETI@home
Dilemma
Mennesket har lige siden overgangen fra troen på et geocentrisk verdensbillede til et heliocentrisk troet på at der måtte være liv andre steder end på Jorden. Tanken om at Jorden skulle være det eneste sted liv er opstået, virker ulogisk når man sætter den i forhold til universets størrelse.
I
takt med at menneskets viden og kunnen indenfor rummet udvikledes, begyndte
troen på fremmed liv også at vokse. I 1972 blev Pioneer 10 opsendt. Dens
opgave var at tage nærbilleder af Jupiter, undersøge udkanten af solsystemet
og så fortsætte ud af det. Ombord på rumskibet var en plade, lavet til at
eventuelle fremmede vil kunne finde Jordens position i rummet, hvis de fandt
Pioneer 10.
Pladens forståelse ligger i forståelsen af hydrogen, som er vist i øverste venstre hjørne. I beskeden er altså lagt en tro på at mulige intelligente civilisationer kender til dette grundstof. Nederst er vist vores solsystem hvor man kan se at rumskibet er udsendt fra den tredje planet fra solen, Jorden. Midt i er samme rumskib vist med to mennesker foran, en mand og en dame. Manden har hånden oppe som et tegn på fred. De to mennesker er tegnet ud fra en undersøgelse om gennemsnitmennesket.
I dag har Pioneer 10 afsluttet sin mission i vores solsystem og er fortsat udefter. Den er nu over 12 mia. km væk fra Jorden. Først om over 2 millioner år vil den nå den nærmeste stjerne
Pioneer
10 er fysikeres forsøg på at kontakte andre civilisationer. Projekt Phoenix
(startet 1992) fra SETI (Search for Extraterrestrial Intelligence) fungerer som
det modsatte. I stedet for selv at skabe kontakt, forsøger forskerne på
Phoenix at lede efter civilisationer der forsøger at kontakte os, både
indirekte og direkte. Forsøget har foregået fra bl.a. et radioteleskop i
Australien, men for tiden foregår det fra verdens største radioteleskop i
Arecibo, Puerto Rico. Ved hjælp af teleskopet søger forskerne efter
radiosignaler fra fremmede. Det kan være signaler de forsøger at sende til os
eller signaler fra deres interne kommunikation.
Projekt Phoenix er opbygget af forskellige dele. Som start bliver teleskopet sat mod en stjerne. Modtagerens 28 millioner kanaler med en bredde på ca. 1 Hz begynder så observationer ved mikrobølger, omkring 1200 MHz. Disse observationer kører i 4 minutter hvorefter modtageren sættes 20 MHz op og de 28 mio. kanaler undersøger fra ca. 1220 til 1240 MHz. Således fortsættes til modtageren står på 1750 MHz.
I Arecibo bliver de kandiderende signaler testet for mulige jordlige forstyrrelser (RFI, Radio Frequency Interference). Dette sker i TTS (Targeted Search System) undersystemet MCSA (MultiChannel Spectrum Analyzer), hvor bl.a. et filter af to lag digitalt bånd kan minimere de lokale signaler. Signaler, der kommer igennem MCSA'en sendes videre til SDS'en, Signal Detection Subsystem, hvor der ledes efter vedvarende signaler og pulserende signaler. Disse sendes så videre til System Control Subsystem (SCS) hvor signalerne sammenlignes med en database af kendte forstyrrelser.
Hvis signalerne slipper igennem her til, bliver de sendt til Projekt Phoenix’s andet teleskop i Jodrell Bank, England. Her bliver de testet i to FUDDs (Follow-Up Detection Device), der sidder på hver sin antenne. FUDD'sne stiller ind på frekvensen igen og hvis begge FUDDs registrerer samme signal, er der gode chancer for at signalet er ekstraterresterielt.
Nogle gange sker det at teleskopet i Jodrell Bank bryder ned. I så fald må Phoenix-holdet bruge andre metoder til at undersøge deres data. Det sker ved en såkaldt Two-Star Mode. Denne fungerer ved at teleskopet bliver peget mod stjerne A, hvor den observerer i fire minutter. Alle interessante observationer bliver gemt og teleskopet bliver så peget mod stjerne B. Mens nye observationer bliver foretaget, søges der efter signalerne fra A. Hvis disse findes igen, kan de vælges fra som forstyrrelser, da man ikke regner med at fremmede civilisationer sender fra forskellige solsystemer på samme frekvens og med samme styrke!
Projekt Phoenix har kæmpe mængder af signaler der skal undersøges ordentligt, men de har ikke computerkapacitet nok til at gøre det. Derfor har de oprettet SETI@home Ideen med SETI@home er at benytte spildenergien fra private computere til at analysere data, i stedet for at den bare går til en ligegyldig pauseskærm. Det eneste det kræver er at man downloader den specielle SETI@home pauseskærm fra Internettet. Derefter sørger den selv for at hente datapakker fra nettet, analysere dem og sende dem til bage til hovedcomputeren på Berkeley-universitet. Har man en hurtig nok computer kan man vælge at lade den køre hele tiden, ellers kører den kun når computeren ikke bliver brugt; altså står med pauseskærm. På denne måde får SETI gjort en masse arbejde gratis, og mange astronomi interesserede får en følelse af at gøre noget, -uden at det koster dem noget!
(Fra SETI@home's hjemmeside)
SETI har sat sig selv i et lille dilemma. Målinger i Projekt Phoenix bliver kun godkendt, hvis de bliver gentaget. Men i 1974 sendte SETI selv et signal ud fra Arecibo til andre civilisationer. Dette signal blev ikke gentaget, så hvis fremmede intelligente civilisationer bruger samme metoder som vi, vil de ikke godtage signalet fra os. Vi ville ikke gøre det, hvis vi modtog det…
Signal udsendt fra Arecibo i 1974
