| Hjem | Liv på Europa | Liv på Mars | Kontakt | Rumrejser | Kolonisation |
Liv på Mars
Viking
eksperimenterne
Budbringer fra Mars
Liv på Mars?
Historisk gennemgang
Gennem
flere århundreder har mennesket interesseret sig for og været fascineret af
Mars. Den lille røde planet der er så tæt på Jorden, at man kan se den med
det blotte øje.
Med en
kikkert kan man se ”årstiderne” skifte (de såkaldte polarkalotter, der
består af is, ændrer sig). Så måske var planeten Jorden ikke det eneste sted
i universet der rummede liv. Hvis atmosfæren og de øvrige forhold mindede om
Jordens, kunne det måske tænkes at der ligefrem var intelligent liv på Mars.
Så tidligt som år 400 fvt. skrev den græske filosof Metrodorus, om sandsynligheden for liv andre steder i universet. Han sammenlignede sandsynligheden for liv i universet, med kun at finde et aks i en kornmark. Der måtte simpelthen være liv på andre planeter!
Gennem historien har dette ført til mange finurlige påstande og idéer. F.eks. foreslog den tyske matematiker Carl Friedrich Gauss (1777-1865), at man skulle plante en kolossal skov med form som en retvinklet trekant. Når andre civilisationer kiggede på Jorden, ville de så forstå, at her var der intelligent liv med kendskab til Pythagoras’ sætning.
Efterhånden som kikkerten blev udviklet, og dermed blev både bedre og mere udbredt, begyndte interessen for liv i universet at vokse. Snart rettedes koncentrationen mod Mars, der i kraft af sin stærke refleksion af sollys, var nem at observere.
Den italienske astronom Giovanni Schiaparelli’s (1835-1919) omhyggelige observationer gav indtryk af, at Mars umiddelbart lignede Jorden en del. Hans observationer førte til en række kort, der illustrerede nogle mørke rander, som Schiaparelli døbte ”canali”.
Den
amerikanske rigmand Percival Lowell (1855-1916) byggede et stort observatorium
og udstyrede det med de bedste kikkerter (Flagstaff
observatoriet; 1894). De
nye forbedrede kikkerter så også Sciaparellis ”canali”, men i modsætning
til Sciaparelli, fortalte Lowell offentligheden, at man havde fundet kunstigt
anlagte floder på Mars. Gennem hans mange populære tidsskrifter og foredrag,
skabte han en Mars-eufori. Ifølge Lowell var Mars udtørret, og marsboerne
ledte ved hjælp af et raffineret kanalsystem det sparsomme vand rundt på
markerne.
Efterhånden
som ”liv i universet” er blevet en anerkendt og accepteret videnskab, har
dette felt fået tilført betydelig større økonomiske midler. Det har ført
til opsendelse af adskillige sonder og satellitter, der har observeret og
analyseret Mars. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne
opsendte USA en række sonder med fællesnavnet Mariner. Fælles for alle
Mariner-sonderne var at de skulle affotografere Mars samt give NASA erfaring i
at håndtere operationer over store afstande. I midten af 70’erne opsendte USA
Viking-sonderne, hvis mission var at landsætte et modul på overfladen af den røde
planet. Det var Viking 1, opsendt 20. august 1975, der for første gang sendte
tydelige billeder fra Mars’ overflade.
Udover at sende flotte billeder af det golde Mars-landskab, medbragte sonderne en række eksperimenter, der skulle vise, om der var eller havde været liv på planeten. Se afsnit længere nede.
Senere har man sågar landsat en mini-rover på Mars’ overflade (1997). Alle husker vel de spændende øjeblikke hvor man fulgte nedsætningen på Mars. Særligt interessant var det selvfølgelig, at Danmark havde et eksperiment ombord. Dog var hovedformålet med Mars Pathfinder Sojourner (som den lille rover hedder) ikke direkte at finde liv. Det danske eksperiment skulle bestemme Mars-støvets sammensætning, hvilket bl.a. kan være med til at fastslå, om der har været flydende vand på Mars.
Ved årsskiftet 1998/1999 opsendte USA Mars Surveyor. Ved hjælp af et ”spyd” skulle den analysere jorden/isen ved polarkalotterne.
De videnskabelige eksperimenter ombord på Viking-sonderne er særlig interessante, fordi man stadig, næsten 3 årtier senere, ikke er enige om resultaterne.
Et eksperiment skulle vise, om der var eller havde været bakterielt liv i overfladestøvet. En række prøver blev anbragt i nogle skåle sammen med en dråbe næringsvæske, der indeholdt et radioaktivt kulstof. Meningen var så, at bakterierne skulle optage den næringen og udskille det radioaktive stof på gasform. En meget følsom detektor ville registrere gassen, og det skulle så være tegn på liv. Men selvom forsøget viste en stor gasudvikling, blev resultaterne forkastet. Forskere mente, at det var rene kemiske reaktioner mellem næringsstoffet og peroxider eller superoxider i marsmaterialet der skabte gasserne.
Der skulle gå langt tid før Viking-eksperimenterne atter tiltrak opmærksomhed. Joseph Miller fra Kecks medicinske fakultet ved det Sydcaliforniske universitet, har for ganske nylig genoptaget analyseringen af de 26 år gamle resultater. Det viser sig nemlig, at gasudviklingen følger en rytme på 24,66 timer, hvilket svarer præcist til et Mars-døgn. Desuden mener Miller, at kunne følge en variation i gasudviklingen, der følger en 2 grader celsius temperaturforskel. På Jorden har man observeret lignende variationer i organismers døgnrytme. Desuden afviser Miller forklaring om en kemisk reaktion med superoxider. Nyere forskning viser nemlig, at superoxider der gødes med en næringsholdig væske, bliver nedbrudt ganske hurtigt. Resultaterne fra Viking viser, at variationerne i døgnrytmen fortsatte i 9 uger.
Så hvorvidt der rent faktisk er tale om en levende udskilningsmekaniske, eller blot en kemisk reaktion mellem ”døde” stoffer, er svært at afgøre. Det er den ene forskers påstand mod den andens.
ALH-84001. Umiddelbart siger disse bogstaver og tal ikke meget. Men bagved det kryptiske navn gemmer sig en fantastisk historie. ALH-84001 er en 1,93 kg tung meteorit fra Mars.
For ca. 4,6 mia. år siden blev planeterne dannet. Ved at måle på de radioaktive isotoper Rubidium og Strontium, har man fastsat ALH-84001’s alder til 4,5 mia. år. Ved denne teknik måler man krystallisationsalderen. Dvs. det tidspunkt hvor mineralerne størknede. Altså størknede ALH-84001 kun 100 mio. år efter planeterne blev dannet.
Undersøgelser viser også, at meteoritten har været udsat for i hvert fald 2 chok. Det ene for ca. 4 mia. år siden. Dette chok fik meteoritten til at slå revner. For ca. 3,6 mia. år siden strømmede vand gennem disse revner. Det ses ved at man har fundet karbonater i revnerne. Væsentlig senere, for ca. 16 mio. år siden, har et meteorit-nedslag slynget ALH-84001 væk fra Mars’ overflade og ud i universet. For ca. 13000 år siden landede ALH-84001 på Antarktis. Her lå den uberørt hen til 1984, hvor et forskerhold fandt stenen.
ALH-84001 er nok verdens mest analyserede sten. Adskillige forskerhold har analyseret den lille sten på kryds og tværs. Man har gjort følgende fund:
1) Karbonater og kulbrinter
2) Yderligere to forskellige mineraler: Magnetit og Pyrrhotit
3) Bakterielignende strukturer
---
1) Man har fundet forskellige koncentrationer og mønstre i de aflejrede karbonater (Mangan, Dolomit, Ankerit, jernkarbonat og jernsulfid). De karakteristiske mønstre og aflejringer tyder på, at de kemiske omgivelser har varieret, da karbonataflejringen blev dannet – måske som følge af bakteriel aktivitet.
Man har ligeledes fundet umættede kulbrinter, der minder om Benzen. Dette kunne også tyde på liv. Ganske vist dannes sådanne forbindelser mange steder (f.eks. i udstødningen fra Diesel-motorer og grillstegte bøffer). Så det kunne tænkes, at det blot var menneskelig forurening. Man har undersøgt meteoritten meget omhyggeligt, og fundet ud af, at koncentrationen stiger når man måler tættere på meteorittens centrum. Det stemmer godt overens med teorien om, at disse kulbrinter bliver ødelagt i de yderste lag ved sammenstødet med atmosfæren (pga. varmeudviklingen). Desuden burde menneskelig forurening aftage mod centrum.
2) Mineralerne Magnetit og Pyrrhotit er ofte et naturligt biprodukt ved stofskiftet. I ALH-84001 stemmer størrelsen af mineralerne ganske godt overens med den størrelse, der er typisk for biotisk udskilte stoffer. Desuden er formen af krystallerne anderledes end de typisk vil være, når de dannes abiotisk.
3) Man har fundet, hvad der tolkes som mikrofossiler af nano-bakterier. Den eneste måde at se disse på, er i et elektronmikroskop. Problemet er nu, at nogle forskere er i tvivl om, hvorvidt biologisk aktivitet kan foregå i så små størrelser (varierer mellem én hundrededel til én tusindedel af jordisk kendt biologisk aktivitet).
For
at besvare spørgsmålet om der er, eller har været, liv på Mars, er det
altafgørende at vide, om der har eksisteret vand. Vi ved, at der er is
(polarkalotterne). Men vi ved også, at trykket i Mars’ atmosfære er for
lavt, til at vand kan eksistere på flydende form. Spørgsmålet er så, om
Mars’ atmosfære har ændret sig så væsentligt, at der engang har kunnet
eksistere flydende vand. Meget tyder på, at det er tilfældet. Fundet af
karbonater der er blevet aflejret under gennemstrømning af vand, er et ganske
slående bevis for, at der rent faktisk har været vand. Spørgsmålet er så
bare om meteoritten ALH-84001 stammer fra Mars. Det er forskerne dog generelt
enige om at den gør.
Et 100% sikkert bevis for at der har eksisteret/eksisterer liv på Mars findes ikke. Forskning inden for liv på andre planeter er stadig så ny, at der kan være mange ting, vi ikke har taget højde for. Men meget tyder på, at der har været forhold, der giver mulighed for liv.